fbpx

Johan Thomas Lundbye. Udsigt fra Tivoli

Johan Thomas Lundbye (1818-1848) er bedst kendt for sine skildringer af det danske landskab og dyr. Romantikken gjorde sit indtog i den danske kunst i 1830’erne, og med den blev der sat focus på det nationale. Den politiske bevægelse – de nationalliberale – gjorde det endnu mere. Venskabet med kunsthistorikeren, den nationalliberale N.L.

Høyen havde stor betydning for udviklingen af Lundbyes grundliggende ideer. De nationalliberale opfattede billedkunsten som et middel, der kunne medvirke til at skabe en stærk national fælles bevidsthed – en altoverskyggende faktor i de nationalliberales politik – da netop nationalfølelse var væsentlig for etableringen og fastholdelsen af et nyt samfundssystem. De nationalliberale skabte grundlaget for Grundloven og dermed vort nuværende demokrati. Lundbye og hans generation ønskede at sprænge de snærende bånd, som C.W. Eckersberg med sin perspektiv – og skyggelære havde lagt på sig selv og en hel generation. “Hvad er der i Veien for at sprænge alle de kjedelige sammen -snævrende Bånd, som Anatomi og Perspektivlære og Skyggelære havde belemret os med. Det er som en Troldom der binder Kunsten i vore Dage”. De søgte uendeligheden i modsætning til det afgrænsede og klart definerede. Lundbyes hovedambition var at skildre “det Kjære Danmark” i et storstilet landskabsmaleri uden smålig skelen til topografisk nøjagtighed, men derimod med ønsket om at skabe en monumental almen og generel skildring af netop det typiske i det danske landskab – helt i nationalliberalismens ånd.

Horsens Kunstmuseum har i sin samling et sådant dansk landskab, men det er to billeder, malet i et intermezzo i Lundbyes liv – en udenlandsrejse i 1845-46, der bl.a. bragte ham til Rom, der så absolut udgør hovedværkerne. I Udsigt fra Tivoli står i forgrunden et træ, der rækker sit sparsomme løv ind i billedets udstrakte landskab. En gruppe grønne træer udgør overgangen til en vidtstrakt slette med lave bjerge indhyllet i svag dis i det fjerne. Detaljegraden er til at overse og er med til at videregive indtrykket af, at Lundbye har ønsket at fastholde et kort erindringsglimt om et vidstrakt italiensk landskab. Den dramatiske beskæring er med til at give en følelsen af, at man sidder sammen med kunstneren og ser ud af vinduet i en vogn, der kører gennem det italienske landskab. Da Lundbye vendte hjem, kastede han sig atter over “det Kjære Danmark” med fornyet styrke.

 

Udsigt fra Tivoli Ca. 1845
Olie på træ. 41,0 x 59,0 cm
Gave 1956 fra Ny Carlsbergfondet
Inventarnummer 261