34 år – 34 værker

Udstillingen er at opleve fra fredag den 9. februar 2018

Horsens Kunstmuseum har opbygget en stor og betydningsfuld samling af eksperimenterende samtidskunst, siden museet begyndte sit nuværende liv i Pavillon Lunden tilbage i 1984. Med udstillingen ’34 år – 34 værker’ sætter museet fokus på samlingen ved at præsenterer et værk fra hvert år i perioden 1984 – 2017. Normalt er det museets kunstfaglige personale der udvælger værkerne i forbindelse med museets særudstillinger, men i forbindelse med 34 år – 34 værker har museet inviteret 34 personer fra Horsens til at udvælge værkerne til udstillingen. De 34 personer er et bredt udsnit personer fra Horsens og deltagerne spænder i alderen 10 år – 80 år.

Museets samling indeholder over 2600 værker skabt af kunstnere som Nina Sten-Knudsen, Michael Kvium, Christian Lemmerz, Lars Nørgård, Erik A. Frandsen, Cathrine Raben Davidsen, Nikoline Liv Andersen, Rose Eken, Emil Westman Hertz, Ib Braase, Bjørn Nørgaard, Gudrun Hasle, Dorte Dalin og mange flere. Udstillingen 34 år – 34 værker skal derfor ses som en indgang til at opleve Horsens Kunstmuseums store samling, set med nye øjne. I forbindelse med udstillingen har det været muligt for deltagerne at vælge mellem maleri, skulptur og installation.

Udstillingsperiode: den 9. februar – 22. maj 2018.

Læs mere her.