Martin Erik Andersen. Cire perdure med projektion, 1997

Martin Erik Andersen (19 64) er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1992, blandt andet som elev af Bjørn Nørgaard. Ved siden af sit kunstneriske virke underviser han nu samme sted.(1)

Martin Erik Andersen laver primært skulpturer og installationer, og han har en eksperimenterende tilgang til disse medier. Værkerne er sammensætninger af forskelligartede materialer som for eksempel silikone, metaller, farvet lys, tekstil, strik, lyd og video, hvormed han udforsker materialernes indbyrdes forhold, og forholdet mellem krop, værk og rum.

I mødet med den moderne kunst er det ikke altid, at ens vante begrebsapparat er tilstrækkeligt. Sådan kan det være i mødet med Martin Eriks Andersens værker. Hans værker kan ikke “forstås” på en gængs måde. De skal ikke aflæses som bærere af en historie eller betydning. Tabet af overblik synes næsten at være en forudsætning i mødet med Martin Erik Andersens værker.

Martin Erik Andersen ser det som billedkunstens forpligtigelse at skildre de mellemrum, som vi har vanskeligt ved at manøvrere i sprogligt, og hans værker kan ses som modstykker til hverdagens, kontorets, supermarkedets, byens rum. Således bliver hans værker også noget totalt ukendt og noget, som vi må forholde os til på en anden måde, end vi er vant til (2)

På en sokkel står et bustelignende portræt i forniklet bronze i skarp kontrast til soklens rå spånplade. Værket har titlen Cire perdue med projektion og er fra l 997. Cire perdure betyder “tabt voks” og henviser til en bestemt støbemetode, hvor der i hulrummet mellem støbeforme hældes bronze. Værket rummer et dobbeltportræt. Det er en modelleret portrætbuste, hvor der er krænget en silikoneform ud over, vel at mærke med bagsiden udad og herefter støbt i bronze. Støbekanalerne ses stadig og kikker man nærmere vender ørene indad. Det er så at sige bagsiden af støbeformen, vi ser, altså den negative frem for den positive form. Soklen skal heller ikke betragtes som en traditionel sokkel, men som en del af værket. I sit rå materiale synes den også at være mere et billede på en proces frem for et endeligt og færdigt produkt.

1) www.kunstonline.dk, “Portræt – Martin Erik Andersen”, interview ved Henning Jespersen.

2 )Hagedorn-Olsen, Claus og Andersen, Martin Erik (red); Fra hvor væggene ikke når gulvet, p. 5. Horsens Kunstmuseum 1998

 

Martin Erik Andersen
Cire perdure med projektion, 1997
Forniklet bronze, spånplade . Højde 145 cm
Gave 15.05.1998 fra Horsens Kunstmuseums Venner
Inv. nr. 930