ANGER – Vrede

Lørdag den 4. februar – søndag den 11. juni

Vrede er den 6. dødssynd, og den er også emnet for foråret store udstilling på Horsens Kunstmuseum. Her sættes vreden i scene af Martin Erik Andersen, René Schmidt og kunstnerduoen Vinyl Terror & Horror.
Udstillingen tuner ind på vreden som en følelse, der på én gang er destruktiv og konstruktiv. Kunstnerne ser vreden som en kraft, der kan slippes løs i affekt i mødet mellem mennesker eller med fuldt overlæg i en mediestyret virkelighed. Som René Schmidt siger: ”Kan du ikke skabe vrede, er du ikke relevant.”

I Anger sampler kunstnerne hver især og i fællesskab en lang række forskellige materialer til en totaloplevelse af lyd, lys og skulpturelle objekter. Læs værklisten her.

Udstillingen er en del af DE SYV DØDSSYNDER. Et samarbejde mellem Horsens Kunstmuseum, Skovgaard Museet, Randers Kunstmuseum, Glasmuseet i Ebletoft, Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, Holstebro Kunstmuseum og Muserum i Skive og Aarhus/Europæisk Kulturhovedstad 2017. Udstillingen er støttet af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 og Augustinusfonden, Reformationspuljen, Den A.P. Møllerske Støttefond og Statens Kunstfond.

Der er udgivet kataloger i forbindelse med udstillingerne.

Det er muligt at downloade  pressemateriale til udstillingen.

I forbindelse med udstillingen har Horsens Kunstmuseum udarbejdet et undervisningsmateriale omkring udstillingen og dødssynden vrede. Find dette under Børn og Unge(skoler og undervisningsmaterialer.)

Den A.P.Møllerske Støttefond

Læs mere