fbpx

Erik A. Frandsen Evergreen

16 maj – 29  juni 1997

 

Erik A. Fransen har gennem de senere år arbejdet med neonrør og lys som blokering foran tegning og fotos af letgenkendelige kvindemotiver. Udstillingen viser dels hans viderebearbejdning af neonrøret som materiale og desuden også maleri og fotografi. Det er en udstilling, der sætte nye grænser.

Udstillingen består af malerier, fotografier og arbejder i neonrør.

Mange af værkerne kredser karakteristisk om Erik A. Frandsens verden – Som en flue i en flaske -som et af udstillingens malerier hedder, men Frandsen formår som ingen anden at gøre det private alment, i kraft afFrandsens evne til at skabe æstetiske dimensioner, som på engang er umiddelbar tilgængelige, men på den anden side rækker langt videre og afstikker nye grænser.

Udstillingens centrale rum domineres af EVERGREEN skrevet i neon og en neon installation, der arbejder med kontrasten rød -grøn.

Netop det komplementære er et centralt begreb i flertallet af de fotografiske arbejder , hvor Frandsen arbejder med en komplementær virkelighed, banalt forstået på den måde at farve -negativerne er blevet omdannet til positive fotografier.

I neon-arbejderne og i nogle af fotografierne har Frandsen videreudviklet sit arbejde med lystegninger og berøringstegningerne.

På baggrund af berøringsmønstre mellem to mennesker, registreret med en lommelampe og fastholdt fotografisk, har Frandsen overført disse mønstre til neon-rør.

Malerierne hænger som en kontrast til udstillingens øvrige arbejder. De søger bort fra figurationen med henblik på at være maleri, der står tilbage som spor af kunstnerens handlinger og står således i modsætning til udstillingen øvrige værker, der har været gennem en industriel proces for at nå dertil hvor de nu står.

Det er som vanligt, når Erik A. Frandsen udfolder sig i fuld styrke, ikke en almindelig udstillingsoplevelse, der venter vores publikum. Den er anderledes og særdeles overbevisende, og ikke umiddelbar at gå til. Men når kunst virkelig er kunst, er det også nødvendigt at give sig selv tid og muli .hed for t arbejde sig ind i en anden virkelighed.

Læs mere