Konkurrence om skulptur til Torvet i Horsens

5 november –

Horsens Kommune inviterede 6 kunstnere til at komme med forslag en skulptur til torvet i Horsens. Inge og Asker Larsens fond til støtte af almennytte formål har via en donation sikret realiseringen af det projekt som Horsens Byråd vedtager, efter indstilling fra en arbejdsgruppe.

De deltagende kunstnere er Jeppe Aagaard Andersen, Bjørn Nørgaard, Christian Lemmerz, Kirsten Ortwed , Wainer Vaccari og Antony Gormley.

Udstillingen præsenterer de indsendte bidrag.

Kirsten Ortwed vandt konkurrencen og den 21. juni 2002 blev Beringsøen afsløret

 

Herunder bidragydernes kommentarer til deres projekter

 

Jeppe Aagaard Andersen

Himmelspejl

jeppe2

Torvet er byens gamle rum, torvet genkendes på gamle Torv og er byens plads, også i dag byens aktive rum. Vor frelsers kirke er pladsens hus, stort smukt og mægtigt , bærende på historien, det store tag giver med sin grønne irrede flade lys til pladsen.

Stille går tre mennesker hen over pladsen og midtsvej tiltaler de nogen der sidder på bænken foran Kirken, pladsen er ikke større end at alle kan genkendes på tværs.

Bænkene foran Kirken er forårets plads, den varme solbeskinnede kirke danner ryg. Her nydes de første forårsdage.

Nogle af husene omkring Kirken er smukke, andre tydelige for deres tid, enkelte er ligegyldige men samlet danner de et fint rum hvor gulvet bliver det vigtige, pladens center er belagt med chaussesten i byens mønster og danner gulvet , på ældre tegninger og foto har pladsen set anderledes ud , engang samlet omkring en rende i midten senere fyldt med biler, en parkerings plads er en kedelig plads, i dag er pladsens midte smukt belagt med granitsten.

Vores opgave har været at tilføre det ekstra- noget særligt, måske en årstidsvariation, en lyd, en bevægelse, et lys og en følelse af at netop dette sted..

Vandet i bassinet er et himmelspejl der giver pladsen rum og lys, spejler skyernes driven og nattens mørke, i det tynde vandspejl som ligger over chaussestenene ses om natten ringe i vandet fremkaldt af vandets bevægelse i bunden af bassinet, om dagen ses de smukke stråler der på kryds og tværs sprøjter sine stråler i det klare modlys. Om aftenen farves strålerne af farvet lys som et festligt fyrværkeri med klang.

Indimellem ligger bassinet blot med sin stille vandflade og fanger de nedfaldne blade fra platanerne på sit spejl.

Om vinteren ses bassinet blot som en svag fordybning i pladsens granitbelægning.

Torvet belyses om natten med nye lamper der oplyse pladsens gulv og understreger de smukke belægninger højt – over for kirken, sidder et svagt blåt lys, der sender et lys der som måneskin falder ned over pladsen, og vores præcise skygge ses i det blå skær og kirkens tag anes mod nattehimlen.

Jeppe Aagaard Andersen – nov 20

Anthony Gormly

Proposal for Torvet Square, Horsens, Denmark

gormley

I propose to leave the square almost precisely as it is today. I enjoy the openness, the easy visual access, the clarity of the beautiful but strong outline of the church against this horizontal plain of the square. I wanted to make something that was equally simple but sympathetic to the scale, and my proposal is to make two bodyforms that will be hollow and each pierced by over 100 holes that in summer months can turn into fountains. The water will fall directly onto the surface of the square and be retrieved through a culvert, where it will be filtered and pumped back.

I was intrigued by the story of Bering and even though I wasn’t seeking to illustrate the story of the Bering Straights, I like the idea that these two bodyforms could be conceived as two continents, the continents of America and Eurasia, looking at each other across space and being connected by water.

The sculptures also have to work during the winter and like the idea that these are pierced works where in the winter months you will be able to put your eye up to any of the holes, see a dark interior pierced by light.

I don’t propose any specific lighting arrangement, even though the existing lighting may have to be modified in order to provide adequate light at night for the square and the work. I welcome the chance to advise the council as to what would be appropriate.

What I hope is that the work will provide a human focus for the square, in the summer months be a place where young people might wish to play in the water. It will provide an acoustic and visual point of focus, and I think the splashing of the water landing on the granite should be very exciting. I haven’t been able to represent this more precisely in the model, but you will have to imagine the sound.

I do not see that the work will in any way interrupt or interfere with the multiple uses of the square, for social, market or parking activities or for festivals or any other use that the market square will have.

I hope that this will bring a new element to the narrative of the city, with its conjuntion of water, bodyforms, space and historic building. It seems to me that Horsens is very associated with the sea and its ability both to divide and connect individuals and communities. This work, with its axis between two witnesses who face each other, is a way of underlining relationships between human beings and their place in the world.

October 2000

Technical description

The two works are made of ni-resist ductile iron which is a form of austenitic iron (one in which the carbon element has turned from flaky crystalline to spherical, giving increased ductility and strength in both compression and extension). The 20% nickel alloy of the metal gives it very good water resistance (this is the material that is normally used for marine pumps). The wall thickness will be approximately 20mm, allowing for the nozzles to be integrated to the structure rather than added.

The works’ dimensions will be 193 x 53 x 39 cm. They will weigh approximately 300kg each and have integrally-cast roots 80cm deep, through which the water will pass.

The water circulation element will be done by a hydraulic company. The present culvert in the centre of the square may well have to be replaced or moved in order to allow for greater water capacity, but I hope that the surface of the square has an adequate fall down to the culvert for it not to be necessary to make any greater disturbance of the cobbles than the installation of the sculpture requires. The tree to the south of the site may need to be moved to the west in order to centralise the culvert within the sculpture (see plan).

The primary concept of this proposal is to use the total internal form of the sculpture as manifold and the technical challenge is to allow the internal pressure of the sculpture to be such that there will be constant water arcs irrespective of whether they are coming from the head or the foot of the sculpture.

Model description

Model shows one sculpture with the water turned on, the other without it. What it does not show is what the relationship will be when they both have water on, and the interaction between the two pieces. The space between the two works is calculated in relation to the parabolic curve of the jets and this may have to be adjusted in the final work.

I have tried to keep the model as simple as possible to indicate the basic idea. It’s important to say that the spouts are not in scale. They will be 6mm in the real objects, but I use this scale to convey the flow of the water. I have not indicated the true colour of the work, which will be a grey-brown because there will be some superficial oxdisation.

I have indicated on the plan roughly where the model fits within the square. If the tree is moved the work can be placed so that the culvert is central to the two pieces.
The bodyforms

The bodyforms like all of my work are taken from a moment of lived time and derived from a moulding of my body. I use my own body not because it is anything special but because it is the only part of the material world that I can work on from the inside. The attitude that I hope the bodies with convey is one of expectant extension, alert but receptive. It’s this subtle relationship between receptivity and expressiveness that I hope the sculpture has in both modes. I’m very intrigued by the change between the two states of the work and they must both mean something. I’m not interested in using figuration as a form of illustration of the past, I wish to use it in a way that describes human states and I want the water element in this to be an expression of the energy field of the body.

 

Christian Lemmerz

 

lemmerz1

Beskrivelse:

Udsmykningen består at 2 elementer: En yndigt og realistisk modelleret barneskulptur i gylden bronze, ca. 100 cm høj (Barnet står i en vandpyt, som er et fladt broncebassin og græder tårer), og en klassisk sokkel i hvid marmor, ca. 300 cm høj og 700 cm bred. Belægningen forbliver som den er.

Enkelte bemærkninger:

En plads skal være levende og den skal kunne bruges til mange forskellige formål. Udsmykningen skal derfor både være et markant signal, og et åbent spændingsfelt. Den skal kunne berøre så mange forskellige mennesker som muligt, uden at miste sin kunstneriske integritet. Med andre ord, skal den kunne tåle at blive grinet af, uden at den bliver latterlig og kunne blive taget alvorligt, uden at den bliver patetisk.

Det er mit formål at skabe en folkelig plads, i ordets oprindelige betydning. Jeg har bevidst valgt to så forskellige elementer, som en stor arkitektonisk sokkel på den ene side og en fortællende figurativ skulptur på den anden side, for at understrege den mangfoldige samtidighed, der karakteriserer det moderne byliv.

Sammen med kirken vil udsmykningen udgøre 3 basale grunddele af byen: mennesket(skulpturen), design(sokkelen) og arkitekturen(kirken).

Pladsen er en rektangel og er tangeret af en gågade.

Kommer man fra den ene side, vil man først se et gyldent barn.

Kommer man fra den modsatte side vil man se marmorsokkelen som det første. Hvilket giver to forskellige oplevelser afhængig af den forbipasserendes position.

Sokkelen er tom. Den er ikke mere piedestal for en gud, konge, soldat eller en berømthed, men en åben demokratisk platform, et reflektionspunkt over manglende kulturelle idealer og frafaldet af de gamle. Den reserverer samtidig en symbolsk plads til kommende utopier eller idealer. Sokkelen skal fungere som et mødested, hvor man kan vente på sin kæreste, træffe sine venner, eller man kan bruge trapperne som bænk, hvor man kan sidde og læse en bog. Sokkelen skal også kunne bruges som talerstol til byfester el.lign. Sokkelen er i hvid, marmoreret marmor og tilfører dermed, den ellers mørke plads, en vis italiensk lethed.

Barnet skal først og fremmest være en skulptur, børn kan forholde sig til og blive ven med. Samtidig kan denne sentimentale skulptur (barnet græder, vanddråber, hænderne er klistret til med tyggegummi (som en slags libidosymbol) og har mistet en sko)) også ses i forhold til kirken (gyldent barn = guds barn, barnet står på vand = Jesus gik over vand) og inviterer med sin ubeskyttet og (specielt om natten) ensomme og udsatte position, til en reflektion over barnets situation i verden. På et mere kunsthistorisk plan, ironiserer pladsen over populære skulpturer som den lille havfrue og maneken pis (men det er også min klare ambition, at skabe et værk, der vil blive lige så populært som disse 2 skulpturer) og over Malevitc, minimalisme (jeg ser sokkelen som en slags 17-tals minimalistisk skulptur), postmodernisme ect.

Jeg håber at jeg med denne tekst giver et tilfredsstillende indblik i mine tanker omkring projektet, og at den giver et indtryk af de forskellige funktions- og fortolkningsmuligheder projektet indholder.

31/10-2000

 

Bjørn Nørgaard

bjorn

Bering øen

Det skulpturelle anlæg er en fri tolkning af Vitus Bering og hans folks skæbne, som i sidste ende er en almen fortælling om pligt, dygtighed, ansvarlighed, dumhed, svindel, fejhed, ambitioner, kampe, lidelser, sejre, og nederlag og vores fælles skæbne døden, der uanset store opdagelser, genial indsigt, alverdens nye teknikker osv. venter os alle.

Arbejdstitlen er “Bering Øen” hvor han selv møder sin skæbne afslutning. Anlæggets store samlende form er et ovalt anlæg i stokhugget granit længde 17,6 m, bredde 11,6 m, det går 3 trin op over terræn og derefter 12 trin ned mod bunden, hvert trin er 20 cm højt og 30 cm dybt, de nederste 2 trin danner et bassin og bunden ligger 1,8 m under terræn.

l bassinet er anbragt en stor granitsten 6 x 2,4 x 4 m, øverst på den hviler en bådformet figur 6 x 1,4 x 1,4 m støbt i jern eller bronce, heri ligger to store enkle menneskefigurer, en støbt i rustfrit stål, en anden hugget i marmor. I stenen er tolv huller, “huler” hvori der er anbragt menneskelignende figurer, de er støbt i bronce, på stenens overflade er ganske flade relieffer.

Der løber vand udover kanten (rælingen) på båden hele vejen rundt, ned over stenen, ind i hulerne og ned i bassinet, det damper samtidigt ud fra hulerne. Der tænkes belysning i bunden af bassinet, inde i hulerne og i båden, således at midterfiguren vil rejse sig op af fordybningen i lys, vand og damp.

Fra fire sider skærer postamenter sig ind i trappeanlægget og forstærker de rumlige bevægelser, ligesom de sprænger den sluttede geometriske form, postamenterne er oval, cirkelformet, æggeformet og cigarformet, deres flader hælder i forskellige vinkler, en huler svagt (konkav) en slags stiliseret bølgebevægelse. De tænkes udført i granit, poleret på fladen, de varierer fra 6 m i længden til 3 m, og kan ligesådan varierer i højden.

Der anbringes en figurgruppe på hvert postament, vandet siler langsomt ned over figurerne ned i en rende og ned i bassinet, der står damp fra hver gruppe, og lys anbringes i figurerne i form af lysledere, og i belægningen udenom. De fem figurgrupper, stenen i midten og de fire postamenter, benævnes henholdsvis “Berings Øen” , “67 18 N.br.” , “Kayak” , “Kamtjatka”, “Petersborg”.

Det kan anbringes på den eksisterende plads, men det foreslås at fjerne alle granitbornerne, flytte pølsehuset, fjerne lamper og skabe et vandret plan udfra koten 6.97 til koterne 6.56-6.15-6.70, og så lave trin fra det faldende terræn op til det vandrette plan.

Aksen fra torvet ned mod banegården forslås markeret dels i belægningen, dels gade inventar-beplantning, men også at man genovervejer en nybearbejdning af det gamle projekt med sokkel moduler, der kan markere aksen, og så over en 10-20 årig periode danner udgangspunkt for opstilling af skulpturer.

Kirsten Ortwed

ortwedsk

Forslag til vandkunst på torvet i Horsens

Beringsøen

Skulpturens overordnede idé er at skabe en skulptur inspireret af Vitus Berings opdagelser. Vitus Bering havde et eventyrligt liv, opfyldt af tidens interesse for at kortlægge verden, et renæssancemenneske, der søgte ud til verdens grænser, og endte med at indskrive sit navn på verdenskortet. Hans liv gav mig ideen til vandskulpturen, som jeg kalder Beringsøen; at lave en ø, som samtidig er et stræde, hvor øens størrelse er overskuelig og dog så forskelligartet set fra alle verdenshjørner, at man tvinges til at bevæge sig rundt om den, for at “kortlægge” den for sig selv, og dermed drage ud og opdage nyt idet man har en oplevelse af skulpturen.

Beringsøen er en skulptur i fire dele. Den er ø, og den er stræde på samme tid, og forener derved flere geografiske punkter. Øen ligger i vand, på en grøn granitflade. Vandet risler ned fra siderne i øen, fra dyser der føres ud fra kanten af de modellerede sider. Vandets forløb er afhængig af den modellerede overflade, og enkelte steder vil skulpturens form med bratte fald skabe naturlige vandfald.

Vandstanden i bassinet er 10 cm. Bassinkanten vil have en enkelbuet profil i grå granit, der harmoniserer med pladsens øvrige belægning.

Skulpturen modelleres op i ler, og støbes derefter i bronze.

Bronzeskulpturen vil blive patineret i sorte og irgrønne nuancer. Skulpturen er 9 meter lang og 8 meter bred. Det højeste punkt på øen er l.80 meter. Skulpturen vil flugte vandoverfladen.

Bassinets granitflade er på den lange led 14 meter fra yderpunkt til yderpunkt, og 10.60 meter på den brede led.

Det er naturligvis af stor betydning, at vandet har et forløb og en mængde, der visualiserer ideen. Det skal ikke plaske, men løbe, da også lydbilledet skal skabe en harmoni, der gør det til en fornøjelse at opholde sig i nærheden.

Jeg vedlægger tegninger af vandets forløb. Vandet vil strømme naturligt

som over klippe. Såfremt skulpturen og bassinet står uden vand, vil den grønne granit i bassinet illudere den pak og drivis, der samler sig om Beringsøen i vinterhalvåret.

Bassinet og øen nivelleres op og skaber derved en dynamik i forhold til det let skrånende torv. Dynamikken på torvet vil forstærkes af skulpturens placering, der har sin lange side ret ud fra kirkebygningen, og derved bryder torvets flade uden at bryde torvets enhed.

På denne måde skaber man et rum, der definerer hele torvet, og får

kirken fremhævet; endvidere vil kirkens smukke tag fremhæves af den grønne bassinfarve, og overfladerne i øen vil rumligt indskrive kirken i skulpturen, og derved skabe en ny, dynamisk sammenhæng.

Belysningen af vandskulpturen skal ligge i vandbassinet, så lyset

oplyser skulpturen gennem vandet, og får skulpturens konturer til at fremstå skarpt i mørket.

Kirken vender øst-vest, mens strædet i skulpturen går fra syd til nord, og dette sammen med de fire punkter, der er øens spidser, vil give en klar fornemmelse af de fire verdenshjørner.

Øens udseende, med samspillet mellem flader og modellerede fald, er et kunstnerisk udtryk for forestillingen om en ø; den kan være gold, men har altid spil i forholdet mellem højderne.

Igennem Beringsstrædet løber også datolinjen, på samme måde som strædet løber gennem skulpturen, og minder om hvordan mennesket med sin kortlægning og navngivning forsøger at betvinge naturen, at give den navn og sætte den på formel og kort. Imellem disse to positioner, den menneskelige kortlægning og naturens kræfter, står skulpturen “Beringsøen” og får os til at tænke på vores forhold som mennesker til den natur, der omgiver os.

Wainer Vaccari

vaccariChi cerca trova. Den der søger vil finde.

Hyldest til Vitus Bering