Lone Høyer Hansen. Uudgrundelig. (1990)

Lone Høyer Hansen dukkede frem på kunstscenen i de første år af 80’erne, en tid hvor der med stor styrke blev fokuseret mere på maleriet end skulpturen, men trods det har Lone Høyer Hansen stædigt holdt fast ved skulpturens betydning og muligheder. Konstant arbejdet med at undersøge dens væsen og karakter.

Maleriets genindtræden på scenen har dog indirekte haft stor betydning for Lone Høyer Hansen, idet det, med maleriets genopblomstring, igen blev tilladt at anvende genkendelige former eller snarere tegn med refe­rencer til den verden, der omgiver os. Således vil man i Lone Høyer Han­sens produktion finde mange former, der direkte kan siges at have ud­gangspunkt i hverdagsting, men skulpturelt omformet og bearbejdet. Hun har således skabt en skulptur med udgangspunkt i en ske – omfor­met og forstørret den til kropsstørrelse. Beskueren møder den som krop til krop så at sige, og vi kan ikke undgå at føle en ny fortrolighed med ske­en – den er blevet nærværende på en helt anden måde.

Uudgrundelig er på vej til at finde sin blivende plads i den skulpturpark, der er under etablering i den park, der omgiver Horsens Kunstmuseum. Udgangspunktet har ikke været en hverdagsting, men nærmere en kropslignende form, der har en mindre kropslignende form hæftet på sig. Lone Høyer Hansen har selv sagt om sine skulpturer: ”Mellem skulpturen og beskueren dannes et rum, hvor kroppen møder en anden; på den ene side den konkave omslutning, på den anden den konvekse af­visning. Skulpturen manifesterer fysisk tilstedeværelse, når vi er helt tæt på, er historierne uvedkommende, verden udenfor ophører med at eksi­stere, billederne opløses og oplevelsen danner nye spilleregler.’ ‘ Skulpturen Uudgrundelig blev skabt til en udstilling i 1990, og den er en ud af en serie på fire. ”Jeg er meget optaget af, hvordan det uartikulere­de får form. Jeg prøver at få fat i det bastante inden for skulptur”. Titlen har også fået væsentlige ord med fra Lone Høyer Hansen:” .. eller jeg finder et system, som f.eks til udstillingen Antifon, hvor de fire store skulpturer alle havde titler, der begyndte med “u”: Umiddelbar, Uud­grundelig, Uvildig og Uransagelig. Ved at give dem disse benævnelser, som vi tillægger menneskene, og som ikke er objektive men en bedøm­melse af væremåde og holdning, får jeg forbundet skulpturene med mennesket og kroppen mere end med abstrakte fænomener. Jeg prøver at arbejde med den samme problematik i selve skulpturene”.

Lone Høyer Hansens skulpturer tager overbevisende rummet i besiddel­se og ændrer oplevelsen kf rummet. Skellet mellem beskuer og værk op­hæves. Dualismen nedbrydes, og der skabes et unikt oplevelses- og er­kendelsesrum – bl.a. fordi Lone Høyers skulptur i sin form og størrelse refererer til beskuerens krop. Det er krop, der møder krop.

Lone Høyer Hansen. Uudgrundelig. (1990)
Bronze. H: 182 cm
Gave 22/8-1991 fra Ny Carlsbergfondet
Inv.nr.  747