Ny skulpturguide til Horsens

Horsens Kunstmuseum har sammen med Kultur og Events, Horsens Kommune samarbejdet om at skabe en ny oversigt over byens mange udendørs skulpturer og kunstværker. Guiden indeholder en lang række af de skulpturer og gadekunstværker, som det er muligt at opleve i byens rum. Der er blevet arbejdet ud fra to benspænd i forbindelse med tilblivelsen af guiden, et: guiden indeholder udelukkende kunstværker fra Horsens by og den nærmeste omegn og to: alle de repræsenterede kunstværker er placeret udendørs og som en væsentlig faktor – man kan komme til at se dem.

Guiden er publiceret både som en online version som kan hentes her og som bog – denne kan hentes gratis på Horsens Kunstmuseum.