Et kunstmuseum bliver til

Den 22. marts 1906 stiftedes Horsens Museumsforening. Foreningens erklærede mål var ”at oprette et museum i Horsens, samt at forøge og udvikle dette ved erhvervelse, dels af kunstværker, dels af genstande af historisk interesse. Allerede senere samme år blev Horsens Museum, hvoraf Horsens Kunstmuseum udspringer, en realitet.

Museumsforeningen startede med at drive det daværende Horsens Museum i to lejede lokaler på Teknisk Skole, men takket være en testamentarisk gave fra forhenværende lodskaptajn Th. Løwenstein blev det i 1915 muligt at flytte til et nybygget museum på Sundvej, den bygning der i dag huser Horsens Kulturhistoriske Museum. Arkitekten bag den nye museumsbygning var Viggo Norn, der desuden fungerede som formand for museets bestyrelse frem til 1962.

(På billedet ses Viggo Norn som nummer to fra venstre.)

Fra kunstafdeling til selvstændigt kunstmuseum

I 1984 flyttede Horsens Museums kunstafdeling op ad bakken til Pavillon Lunden, og siden har Horsens Kunstmuseum eksisteret som et selvstændigt, statsanerkendt kunstmuseum med museumschef Claus Hagedorn-Olsen i spidsen. Kunstmuseet er blevet udvidet betragteligt i 1992, og i efteråret 2006 kunne museet indvie endnu en tilbygning.

Allerede ved etableringen af Horsens Museum i 1906 besluttede museets bestyrelse, at “Museet skal omfatte en kunstafdeling for nyere dansk kunst, såvel maleri som skulptur”. Skønt ordlyden har ændret sig siden, er det stadig den nyere dansk kunst, der er museets omdrejningspunkt.

 

Hæderspris til Horsens Kunstmuseum

Den 28. februar 2018 modtog museet leder Claus Hagedorn-Olsen Carl Jacobsens Museumsmandslegat ved Ny Carlsbergfondets årlige prisfest.

Claus Hagedorn-Olsen, Horsens Kunstmuseum

Fra bestyrelsesformand, Karsten Ohrts tale ved prisoverrækkelsen:
”Claus Hagedorn-Olsen hædres for en fornem, ihærdig og langvarig indsats som leder af Horsens Kunstmuseum gennem 34 år. Han har altid sat kunsten i centrum og troet på den, ligesom han respekterer og ikke taler ned til sit publikum. Claus har konsekvent fulgt nogle af vores væsentligste samtidskunstnere og har den vej forstået at forny museets samling på kompetent vis. Sidst men ikke mindst har han modstået at blive hvirvlet ind i skadelige fusioner og holdt fanen højt for kunsten, kunstnere og kunstmuseerne.”