Peter Bonde Landskab ved Sorø. 1984

Peter Bonde kom, som de øvrige deltagere på gennembrudsudstillingen “Kniven på Hovedet” i 1982, med en baggrund i concept- og minimal art. Baggrunden for det bratte skift var diskussionerne på akademiet, hvor eleverne blev præsenteret for den nye billedkunst fra specielt Tysk­land og Italien. Noget dybereliggende kendskab til dette har der for­mentlig ikke været tale om, men det fængede øjeblikkeligt. “Inspiratio­nen til det nye maleri kom til os fra magasiner og kataloger, og vi malede på baggrund af det”. Det maleri, der kom ud af det fra Peter Bondes hænder, pegede langt fra i den retning, hvor han senere markerede sig så stærkt. Det var tydeligt inspireret af de internationale forbilleder. Det var hurtige, figurative billeder i billige materialer.

Bag Peter Bondes maleri ligger også 8O’ernes værdisammenbrud. De store systemer (marxismen, liberalismen, kristendommen) troede man ikke længere på. En fragmentarisk virkelighedsopfattelse.slog igennem også inden for billedkunsten. Billederne skred hele tiden, på den måde at forstå, at når enhedsopfattelsen af vores verden var splittet, var det ik­ke mere muligt og heller ikke ønskeligt, at arbejde i en stil – kun signatu­ren holder i princippet sammen på en malers produktion. Det gælder i princippet også for Peter Bonde, men bag ved fornemmer man alligevel et kontinuerligt arbejde med en, kan man sige, grænseoverskridende æstetik. Han presser maleriet helt ud til grænsen, overskrider den og skaber en ny grænse, der igen søges overskredet.

Landskabsbilleder har han beskæftiget sig en del med, ikke fordi han ønskede at gengive naturindtryk, men fordi genren muliggjorde under­søgelse af kunstneriske problemstillinger. Dette landskab er bygget op lag på lag for til sidst at være overmalet med den grumsede blå. De styne­de popler står på række, dels malet med sort asfaltlak og dels formet med dybe spor ned i de mange lag maling.

Netop farven, hvis man kan tale om en sådan her i traditionel forstand, er så mærkelig og konstant udefinerligt dragende. Peter Bonde har ar­bejdet hen mod et koloristisk udtryk og en æstetik, som er radikalt an­derledes, end vi er vant til. Grimhedens æstetik var et begreb, der i midt­firserne blev brugt en del blandt kunstnere.

Man ville male grimme billeder. Dette er grimt i traditionel forstand, men alligevel dragende, fordi Bondes brud med den traditionelle æstetik skaber en ny æstetik, der er værd at beskæftige sig med. Bondes fortsat­te beskæftigelse med landskabskategorien blev endnu mere grænse­overskridende end i Landskab ved Sorø. Andre materialer blev klistret eller sat uden på maleriet: tegninger, sølvpapir, mindre malerier.

Det understregede, at det ikke var landskabsmaleri i traditionel for­stand, men en skueplads for at komme videre med selve maleriet.

Peter Bonde
Landskab ved Sorø. 1984
Olie, asfaltlak på ældre maleri på lærred 180,2 x 170,5 cm
Købt 1985
Inv.nr.  558