Sommerudstillingen: “Dengang i 80érne”

30/6- 2/9

 Årets sommerudstilling tager publikum med tilbage til dengang, hvor det hele begyndte: I 1984 blev Horsens Kunstmuseum indviet som et selvstændigt museum – knap midtvejs i et årti, der i kunsthistorisk sammenhæng huskes for fænomener som “Værkstedet Værst”, De vilde unge” og den banebrydende udstilling “Kniven på hovedet”, hvor bl.a Nina Sten-Knudsen fik sit gennembrud.

Mange af de kunstnere, der blev kendt som det “vilde” maleris bannerfører, har siden fundet vej ind i Horsens Kunstmuseums faste samling. Nogle af dem har Horsens Kunstmuseum fulgt hele vejen frem til i dag: Det gælder kunstnere som Michael Kvium, Christian Lemmerz, Lars Nørgård, Nina Sten-Knudsen og Erik A. Frandsen. Udstillingen byder på et indblik i, hvad disse kunstnere skabte, dengang det hele startede, og kimen blev lagt til de værker, mange kender dem for i dag.

“Dengang i 80érne” byder på et møde – eller – et gensyn med nogle af de kunstværker, der løb med opmærksomheden i årene 1980-89. Udstillingen fortæller en lang række historier om 1980*erne

 

Læs mere