Søg: 

Horsens Kunstmuseum byder alle børn og unge velkomne

Horsens Kunstmuseum stræber efter at danne rammen om et spændende, sjovt og lærerigt møde mellem børn og kunst. Mødet kan ske ved hjælp af museets formidlingstilbud, der både omfatter foldere, som man kan lade sig inspirere og aktivere af, og gruppeomvisninger, der varetages af professionelle formidlere med henblik på, via dialog, at aktivere børnenes nysgerrighed og give indsigt i kunstens univers.

Et besøg på Horsens Kunstmuseum kan være en fantastisk oplevelse både for voksne og børn. Det er vores erfaring, at mange børn går til kunsten med en umiddelbar og uforskrækket tilgang, som også er øjenåbnende for de voksne.