Privatlivspolitik og cookies

Søg: 

Øverste billede:
”Jeg gik mig over sø og land – det lille glasrelief”, 1999
Glas, silketryk, træ, messing, støbejern, gips, bladguld, stål, keramik, tin, sandblæsning.
Ca. 275 x 723 cm
Gave 1999 fra Inge og Asker Larsens Fond til Støtte af Almennyttige Formål
Inv. 968

Nederste billede:
 ”Jeg gik mig over sø og land – det store glasrelief”, 1999
Glas, silketryk, træ, messing, støbejern, gips, bladguld, stål, keramik, tin, sandblæsning.
Ca. 275 x 723 cm
Gave 1999 fra Inge og Asker Larsens Fond til Støtte af Almennyttige Formål
Inv. 969

Bjørn Nørgaard (1947)

Horsens Kunstmuseum råder over en yderst fornem samling af Bjørn Nørgaards værker. Når man besøger museet, møder man allerede udendørs flere af Nørgaards væsentlige skulpturer. I museets indre rum - ved indgangen til Horsens Kunstmuseums nye tilbygning - ses Nørgaards todelte glasrelief, ”Jeg gik mig over sø og land”, ophængt på to flader overfor hinanden.  
Bjørn Nørgaard er en stor historiefortæller, hvilket i høj grad gør sig gældende i dette værk, hvor selve formatet såvel som det indholdsmæssige er enormt; et komplekst værk med mange lag og handlinger! Relieffet bæres af store, sammensatte glasplader, som er boltet fast til væggen og ’svæver’ et par centimeter ud herfra. På glaspladerne ses et vandret, kontinuerligt forløb – en lang vej af egetræ, og i forbindelse hermed ses forskelligartede figurer og symboler udformet i keramik og metaller, som indridsninger i glaspladerne eller silketryk direkte på væggen.
Nørgaard refererer til forskellige historiske tider, myter og geografiske steder i en ny kontekst, og referencerne betegner han som ’genbrugsklassicisme’. På rejsen gennem sø og land møder vi lige fra General Motors samlefabrik i Rovsingsgade og Charles Chaplin til Adrians legosoldat på en radiator! Ligeledes vandrer man forbi symboler af mere religiøs og ofte tvetydig karakter, såsom hunden fra den ægyptiske mytologi, de 12 apostle, Jesus 40 dage i ørkenen og treenigheden; eller en ’stjerne’ der på samme tid henviser til den jødiske stjerne, stjernen over Betlehem og en stjernes død; en ’slange’, som både symboliserer den ægyptiske slange og slangen i paradisets have; samt en ’grundplan’, som samtidigt viser en moske og en oldkristen kirke.
I værket ses kunsthistoriske referencer til bl.a. Michelangelo, Marcel Duchamp og Oscar Schlemmer, og ligeledes rummer det fragmenter fra Nørgaards personlige historie og flere af hans egne værker, fx Den kvindelige Kristus, Beowulf og Panta Rei. Netop ’Panta Rei’ (alting flyder) står der indgraveret øverst i ”Jeg gik mig over sø og land”. Er det i værket alting flyder eller er det mon i vores verden i dag?
De forskelligartede figurer og symboler man møder på vandringen gennem værket – på ”livets vej” – ser Nørgaard som nøgler, så beskueren kan gå på opdagelse og skabe sine egne fortællinger.
Ifølge Nørgaard er værket – blandt meget andet – en protest mod forældede nationalistiske holdninger, som ophøjer en national egenart. Hører vi hjemme ét bestemt sted, eller kan vi som i børnesangen høre til hvor som helst? 
Relieffet er et meget væsentligt værk fra Nørgaards enorme produktion – tilmed et hovedværk i dansk kunst – og det fører museets fine samling af kunstnerens værker helt op i det 21. århundrede.

Nina le Fevre