Watching the Night – Sophie Dupont

Lørdag den 20. august 2016 – søndag den 8. januar 2017.  
Horsens Kunstmuseum præsenterer tre performances med Sophie Dupont. Performanceforløbet strækker sig fra august – december 2016. Den første performance Watching the Night fandt sted lørdag den 20. august fra kl.14.00 frem til og med søndag morgen den 21. august. Derefter udstilles en afstøbningen fra graven, en række fotografier samt en video fra performancen på museet, frem til den 24. september hvor den næste performance finder sted. (Udstillingen blev forlænget til den 8. januar 2017)
Med performancen ‘Watching the Night’peger Sophie Dupont på nattens mørke og liv – for hvad sker der egentligt i nattens mørke. Natten observerede hun fra graven, hvor hun lå fra solnedgang til solopgang.

Det er muligt at se en video fra performancen her. 

De to øvrige performances finder sted:
Lørdag den 24. september: Heavy light

Lørdag den 5. november: Space mingling with space

Performanceprojektet er gavmildt støttet af Statens Kunstfond.

Sophie Dupont (f. 1975) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2007. Og har tidligere studeret dans på London Contemporary Dance School. I sin kunstneriske praksis beskæftiger Sophie Dupont sig primært med genrer som performance, fotografi og skulptur. Nogle af de væsentlige og mest benyttede tematikker i hendes arbejde er begreber som; eksistens, refleksion, krop og psyke. Sophie Dupont arbejder ud fra en performativ og konceptuel tradition, hvor performeren gør brug af egen krop i relation til både omgivelser og sit publikum. Disse performanceforløb ofte er bygget op omkring et enkelt handlingsforløb eller ritualer, som er mentalt såvel som fysisk udfordrende.
Performanceprojektet i tre dele er igangsat i forbindelse med museets arbejde og fokus på performancekunsten i et musealt perspektiv, for at undersøge hvordan et kunstmuseum kan arbejde med den ofte flygtige performancekunst i et mere langstrakt perspektiv. Udover performanceprojektet arbejder museet ligeledes med en række kunster-interviews netop med fokus på denne kunstneriske genre.

 

Læs mere