Hemmeligheder alle vegne  af Maria Wandel

På udstillingen ’Hemmeligheder alle vegne’, danner Maria Wandels grafisk slagkraftige og på samme tid underfundige tuschtegninger, et fascinerende univers, fyldt med skjulte fortællinger, som beskueren selv må afdække.

Kunstneren lader også ofte skriften blive en del af billedet, ikke som en pædagogisk hjælpeforanstaltning, endsige en morale eller politisk pegefinger, men snarere som en ekstra poetisk tilføjelse, der kan være gådefuld eller humoristisk. Som et fingerknips, der får beskueren til at stoppe op en ekstra gang.

Forfatterne Per Aage Brandt, Christina Hesselholdt og Christel Wiinblad har, inspireret af tegningerne, skrevet digte og prosastykker, som indgår i bogen, ’Hemmeligheder alle vegne’, som ledsager udstillingen. Det er muligt at læse mere om udstillingen her.

I forbindelse med udstillingen skabte Maria Wandel et vægmaleri. Tilblivelsen af det maleri kan ses på denne video:

 Klik her

Maria Wandel er født i 1977 og er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1997-2005.

Læs mere om Maria Wandel her. 

Udstillingen er at opleve frem til og med søndag den 26. august 2018.

 

læs mere