Nyerhvervelser 2018

En væsentlig del af Horsens Kunstmuseums eksistensgrundlag er indsamling af eksperimenterende samtidskunst til museets fortsat voksende samling. I 2018 er samlingen vokset betydeligt, hvilket vi i år særligt belyser igennem en julekalender på de sociale medier Facebook og Instagram. Her er det helt frem til jul muligt hverdag at opleve en eller flere nyerhvervelser fra samlingen. Hvis man ikke kan vente og er nysgerrig er det muligt at opleve årets nyerhvervelser her på museets hjemmeside under programpunktet nyerhvervelser.