fbpx

Nyerhvervelser på Horsens Kunstmuseum

august 2018 – januar 2019

En væsentlig del af Horsens Kunstmuseums arbejde er at indsamle primært dansk eksperimenterende samtidskunst.
Museet har siden 1984 indsamlet over 2500 kunstværker, fordelt på genrer som maleri, skulptur, installation, tegning, grafik og fotografi.

Museet indsamler årligt en række værker, der for eftertiden skal være med til at definere kunstens udvikling.
Horsens Kunstmuseum erhverver ud fra en strategi, hvor der indsamles flere værker af samme kunstner, for at kunne vise den pågældende kunstners udvikling igennem årene. For eksempel ses i museets samling store samlinger af kunstnere som Christian Lemmerz, Lars Nørgård, Erik A. Frandsen og Michael Kvium, som museet har fokuseret på siden midten af 1980érne. Sidenhen er mange flere kunstnere kommet til og samlingen indeholder nu en bred vifte af kunstnere som Signe Guttormsen, Cathrine Raben Davidsen, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Nina Sten-Knudsen, Martin Erik Andersen, Bjørn Nørgaard, Emil Westman Hertz og mange flere.

Med ophængningen ’Nyerhvervelser’ præsenterer Horsens Kunstmuseum de nyeste kunstværker, som museet har erhvervet til samlingen i udstillingsåret 2018.

Se en 3D model af udstillingssalene her. 

De nye værker til samlingen er erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet, Kulturstyrelsen, Inge og Asker Larsens Fond til støtte af almennyttige formål og som gave fra Lis Willadsen og Odd Norbom.

Det er muligt løbende at følge med i museets nyerhvervelser på hjemmesiden under  Nyerhvervelser.

Læs mere om udstillingen  her.

Værk af Nina Nowak Tentare nr_02A2. 2017, Lea Gulditte Hestelund Jacket with  Green Sleeve. 2018, Rose Eken